Kommentar i Kristeligt Dagblad 14. oktober 2010. Skrevet på baggrund af denne historie om skoler, der giver eleverne ramadanfri - og DF’s forbudsforslag.
Statsministeren bør sikre trosfriheden, mener Andreas Müller, der er næstformand for Unge Kristendemokrater
VI SER DET igen og igen, næsten hver gang muslimer i Danmark er i medierne. Man vil tvinge ældre til at spise svinekød, forbyde fastende mennesker at gå på arbejde – og nu forbyde skolerne at vise hensyn i det daglige.
Folkeskolen skal jo netop være for folket. Er det måske Dansk Folkepartis politik, at de muslimske børn skal skræmmes ud af folkeskolen for at samles i deres egne muslimske friskoler? Jeg troede ellers lige, at Dansk Folkeparti har meldt ud, at man vil kæmpe hårdt mod ghettodannelser. Integration foregår nu bedst i en skole for hele folket, hvor man i praksis lærer at leve sammen.
Og det er rigtigt, at der ikke er troslighed i Danmark. Den kommer ikke, før et stort flertal af danskerne stemmer for en grundlovsændring om folkekirken. Men indtil da er det vores pligt at stå vagt om trosfriheden. Også for dem, hvis tro vi ikke forstår.
En del af Kristendemokraternes værdigrundlag er, at alle mennesker er lige meget værd, og at vi har pligt til at leve fredeligt og ordenligt sammen.
Jeg kan ikke komme her som politiker og give en let løsning på fridagsproblemerne. Men jeg ved dog, at det hjælper ingen steder at udstede forbud til skolelederne om at vise hensyn – det er nemlig kold topstyring. Hvad med at vise skolerne og muslimerne lidt tillid? Tillid er også en dansk værdi, som Kristendemokraterne kæmper for.
Der har også været spredte pip fra rød blok om at ændre store bededag. Men alle ting ordner sig nok ikke, bare fordi vi gør én helligdag muslimsk.
Jeg tænker på, hvor længe denne hetz skal fortsætte. Gad vide, om statsministeren træder i karakter og siger noget mod udanske stejle og firkantede udtalelser. Det skader kun integrationen at virke uvenlig og ubetænksom. Er det virkelig det, som Dansk Folkeparti og regeringen vil?

Så fik jeg stemt for 
Jeg kunne ikke dy mig – jeg måtte dele dette billede. Jeg har her i min første valgkamp (altså, for mig selv) fundet ud af, hvor meget af ens
Jeg kæmper jo for de 